FLO og projekterne
Fiberforeningen for Langeskov og Omegn (FLO) arbejder for at tilbyde fibernet til alle husstande i postnummer 5550 Langeskov og omegn, der ønsker det. Grunden til at vi har valgt at afgrænse os til et geografisk skyldes at vi dermed kan forhandle os frem til foreningspriser på tv-pakker.
Vi ønskede ikke at begrænse os til Langeskov by, da der udenfor byskiltene er områder, der mangler ordentlige internetforbindelser. Postnummer 5550 Langeskov dækker Birkende, Nonnebo og Rønninge og de mellemliggende områder. I 2023 udviede FLO til også at dække Ullerslev og omegn.
Vi kan ikke garantere en fibernettilslutning til alle husstande uafhængigt af hinanden. Vi har indgået samarbejdsaftaler med Nordøstfyns EnergiForsyning (nef) om at de skal stå for etableringen, så vidt muligt nord for toget og med Energi Fyn om etablering, så vidt muligt syd for toget. I etableringsprocessen, hvor der skal graves fra udbyder til den enkelte husstand og hvor der er udstyr, der skal monteres, er det uden sammenligning gravearbejdet, der er den største omkostning for vores leverandører. Eftersom vi ønsker at tilbyde vores medlemmer en så lav tilslutningsafgift som muligt, er det derfor også nødvendigt, at så mange som muligt tilslutter sig et projekt i et afgrænset område, for at energiselskaberne kan retfærdiggøre udgiften og ressourceforbruget på projekterne.
En tilstrækkelig tilslutning bliver bestemt fra område til område, og har indtil videre ligget på mellem 50% og 60%. Områderne har indtil videre strukket sig fra ca 210 husstande til over 450 husstande.
For at finde ud af om der er tilstrækkeligt mange husstande med ønsket om at koble sig på fibernettet, har vi i foreningen indtil videre kørt tilslutning opdelt i etaper. Vi startede med at definere et område i Rønninge og Bakkegårds Allé-kvarteret i Langeskov. Desuden definerede vi en tidsramme, afholdte informationsmøder med tilstedeværelse af vores leverandør og så var det op til lokale ambassadører, altså folk fra området, at få talt med naboer og få dem til at underskrive en tilslutningsblanket. Dette har betydet, at der har været meget fokus på at få gjort alle opmærksomme på muligheden, når den var der – men det har desværre også været en noget nervepirrende proces, idet man først omkring deadline har kunne se om projektet blev til noget eller faldt til jorden.
I 2018 blev der etableret fibernet til over 525 husstande, i og omkring Rønninge, i den østlige del af Langeskov og nord for toget i Langeskov. Der bliver således lagt kabler ud i byen, hvorfra nye områder nemmere kan kobles på. Eferfølgende har Marslev, Birkende og Nonnebo fået fiberforbindelse. Bredbåndspuljen har medført at vi også har fået fiber i Gl. Langeskov og andre området med langt mellem husstandene. Det gav mulighededen for at Ullerslev kunne kobles på fibernettet. Efter opfordringer fra flere forskellige partere sagde FLO i starten af 2023 ja til at arbejde for fibernet i Ullerslev. Her i 2024 bliver der gennem FLO laget fiber ind i Ullerslev.
Er der områder omkring Langeskov og Ullerslev der ønsker fibernet kan man henvende sig til FLO og vi kan være behjælpelige med at starte projekter op.
Man kan melde sig som lokal ambassadør og modtage undervisning i hvad fibernet er og hvordan foreningen arbejder. Dernæst er det ambassadørernes opgave, i den tid de selv ønsker det, at fortæller naboer om mulighederne for at få etableret fibernet. Naboerne i et område vil kunne melde sig ind i FLO til 84kr/år og på den måde markere at man på netop deres adresse er interesseret. Når vi fra foreningens side kan se, at et område i forlængelse af et eksisterende område, har opnået en fornuftig medlemsopbakning, vil vi kunne udsende en tilslutningsblanket med specifikt etableringstilbud.
Om et område får fibernet afhænger derfor af lokale kræfter. FLO bistår med materialer, undervisning, sparring og står for det praktiske med hensyn til dialogen med leverandører.
Har du lyst til at være medlem og dermed vise, at din husstand gerne vil have fibernet, når det er muligt, eller ønsker du at blive ambassadør, så benyt dette link.
Har du tekniske spørgsmål eller spørgsmål om produkter, så henvend dig direkte til nef (hvis du bor nord for toget) eller Energi Fyn (hvis du bor syd for toget) eller Ullerslev.
Nef Fiber A/S
Tårup Strandvej 15
5300 Kerteminde
Tlf: 63 32 11 00 mandag-fredag ml. 9-16
E-mail: nef@nef.dk
Information om driften for nefs net: www.nef.dk/kundeservice/driftsstatus-fiber/
Se mere: www.nef.dk/nef-fiber-projekter/birkende/
Energi Fyn
Sanderumvej 16
5250 Odense SV
Tlf: 70 13 19 00 mandag-fredag ml. 8-21. Lørdag, søndag og helligdage ml. 10-16
E-mail: waoo@energifyn.dk
Information om driften for Energi Fyns net: http://www.energifyn.dk/kundecenter/driftstatus/driftsstatus-fibernet
Se mere: www.energifyn.dk/Langeskov
Har du spørgsmål til FLO, kan du kontakte os her: link
Eller på info@flo5550.dk eller spørgsmål til vores kasserer: kasserer@flo5550.dk